Vilkår
Senest opdateret 26. oktober 2026
Disse vilkår gælder, når du bruger appen Portion. Portion leveres af Code by Panduro ApS, CVR 38848224. Når du opretter en konto, accepterer du vilkårene.
Hvad Portion er
Portion hjælper dig med at holde styr på, hvad du spiser. Appen skønner kalorier og makroer ud fra billeder og fødevarer, du vælger, og beregner et kaloriemål ud fra de oplysninger, du giver.
Ikke medicinsk rådgivning
Portion er ikke et medicinsk udstyr og erstatter ikke rådgivning fra læge, diætist eller andre sundhedspersoner. Tal med din læge, før du ændrer din kost væsentligt, især hvis du er gravid, har en spiseforstyrrelse eller en sygdom, hvor kosten har betydning. Portion er til personer over 18 år.
Skøn, ikke facit
Kalorier og makroer i Portion er skøn. AI-genkendelse og portionsskøn kan tage fejl, og du har ansvaret for at rette tallene, før du gemmer et måltid. Næringsdata kommer fra Frida (DTU Fødevareinstituttet, version 5.5, CC BY 4.0).
Din konto
Du logger ind med Apple eller Google. Du er ansvarlig for det, der sker på din konto, og skal give korrekte oplysninger. Du kan altid slette din konto i appen under Profil → Konto og data.
Gratis og Portion Plus
Portion kan bruges gratis med et dagligt loft over antallet af AI-scans. Portion Plus er et abonnement, der købes i App Store eller Google Play. Abonnementet fornyes automatisk, til du opsiger det. Opsigelse, refusion og fortrydelse håndteres af Apple eller Google efter deres regler, og du opsiger i butikkens abonnementsindstillinger.
Priser oplyses i appen, før du køber, og er inklusive moms.
Rimelig brug
Du må ikke misbruge tjenesten, fx ved at forsøge at omgå begrænsninger, automatisere forespørgsler, uploade ulovligt indhold eller billeder af andre personer uden deres samtykke. Vi kan lukke en konto, der bruges i strid med vilkårene.
Ansvar
Vi gør vores bedste for, at Portion virker og giver brugbare tal, men vi kan ikke garantere, at tjenesten altid er tilgængelig eller fejlfri. Vi er ikke ansvarlige for beslutninger, du træffer på baggrund af skøn i appen, i det omfang loven tillader det. Dine ufravigelige rettigheder som forbruger påvirkes ikke.
Ændringer
Vi kan ændre vilkårene. Ved væsentlige ændringer giver vi besked i appen mindst 30 dage før, de træder i kraft.
Lovvalg og klager
Vilkårene er underlagt dansk ret. Har du en klage, så skriv tilcp@codebypanduro.dk. Du kan også klage til Nævnenes Hus,naevneneshus.dk.